Jeg har en bred erfaring som fysioterapeut fra hospital og kommune. Det har været den almene medicinske patient samt geriatriske borgere der har været mit primære fokus. Jeg har også arbejdet indenfor specialiseret genoptræning efter apopleksi i en årrække, samt en periode med rygmarvsskade-patienter.
De seneste år har jeg fordybet mig mere inden for demens, og har også efteruddannelse fra danske fysioterapeuter i dette felt.
For mig er det vigtigt at se det hele menneske, at have tid til at lytte og spørge for at få det bedste udgangspunkt for at tilrettelægge undersøgelse, træning og behandling